Rowi   -   Egå   -   Hasle

Nyhedsbrev
AGF
Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 86 74 22 11

Send os en e-mail

Sport/racercykler

Der er 3 varer.

Racercykler / Sportscykler


Vi fører sortimenter Giant, Merida, Koga, Nishiki og Principia, mærker som i mange år har vist sine kvaliteter og
er garanter for høj kvalitet og rendyrket køreglæde.

Måske har du allerede styr på hvad din nye racer skal være, eller måske mangler du den sidste vejledning,

Uanset hvad har vi 15 passionerede cyklister ansat, som står klar til at hjælpe dig, både omkring valg af cykel,
men også fagtekniske spørgsmål.

Kom forbi en af vores butikker og se hele vores udvalg af racer & sportcykler.

Test af Giant Defy Advanced Pro 2015:

Undertegnede har haft fornøjelsen af at teste den nye Defy fra Giant i uge 44 i Marbella.

Ved første øjekast tænker man pudsig racer, brede dæk, høj styr og skivebremser, der har Giant da vist lavet et mystisk klon
af en racer/off road/allterrain Bike.

Defy raceren har nogle af de nyeste Carbon teknologier proppet i rammen, t-700 fibre kombineret med resin, giver en ramme
med ekstrem høj stivhed og 14% højere brudstyrke, den har et noget kortere overrør end de fleste af sine konkurrenter, samt
et relativt højt kronrør.

Så vil de fleste tænke useriøs motionsracer, men faktisk er Defy Advanced rammen en af de letteste rammer til godkendt landevejskørsel, der er på markedet i øjeblikket.
Man sidder helt fantastisk på cyklen og hvor man normalt skal bruge en måneds tid på at vænne kroppen, specielt lænd og
nakke, til en ny racer, må jeg konstatere at efter de første tre dages intensiv bjergkørsel, er der ingen ømheder i de områder.
Det endda på trods af at jeg havde flyttet styret 3cm ned med de medfølgende spacere.
Den er uhyggelig god til at kravle opad og mindst lige så god på lige vej, dog bliver den noget levende når man krydser de
70 km/t nedad, hvilket jeg tror skyldes den lidt mere opretsiddende kørestilling.

Hjulene er Giants egne p-sl-0 monteret med de meget lette p-slr foldedæk. Hjulene er meget stive, hvilket bl.a skyldes de
mange eger, den høje profilfælg samt den nødvendige hårde opspænding pga skivebremserne. Dækkene er 700x25 hvilket
er en snært bredere en de 23mm vi er vant til, men det giver en god komfort og man mærker faktisk ikke at der er en smule
mere friktionsmodstand, men det er også et lækkert gummi der er smidt på kørefladen. De kan klare 125 psi, men synes
de kører bedst med 90 for og 95 bag, derved opnår man den bedste cocktail mellem komfort og rullemodstand.

Gearsystemet er det helt nye Shimano Ultegra DI 11 speed med sadelpindsbatteri. Gearingen er 50/34 og 11/28 bagtil.
Man kan ikke andet end at elske Shimano's elektroniske gear, som bare skifter perfekt under alle forhold, helt uden at
brokke sig. Underligt nok har 34-28 vist sig at være nok selv til de stejleste stigninger 18-19% hvilket så afgjort også må
tilskrives cyklens lethed og fremragende evne til at overbringe energien.

Nå skivebremser på en racercykel... Bremserne er Shimano's r-785 og jeg må sige det er en del anderledes end at køre med
fælgbremser. De første par ture giver det fornemmelsen af at akslerne er ved at blive rykket af cyklen, hvilket selvfølgelig
skyldes deres placering ved navene og det sindssyge bremsetryk det hydrauliske system leverer, for af gammel vane
trykker man jo nogenlunde ligesom på sine fælgbremser. Efterhånden vænner man sig til det og frygten for at skiverne
skal brænde varme på de stejle nedkørsler og miste effekt, bliver ligeså stille gjort til skamme, i bunden af bjerget kan man
konstatere at selv på den mest hysteriske nedkørsel, får den stoppet cyklen som den skal og det selvom skiverne er
blevet helt blå af den enorme varmeudveksling. Det betyder samtidig at du ikke bliver nær så træt i arme og hænder på
nedkørslerne, da man ikke skal bruge så mange kræfter på at skabe tryk i systemet. Bremsning føles dog mere metallisk
og ikke så komfortabelt som med de gamle gummiklodser på fælgen, men man slipper for det store slid på gummi og fælg.
Jeg er endnu ikke 100% overbevist om at skivebremser er vejen frem på en racer, men det forventes at UCI godkender
dem til licenskørsel indenfor meget nær fremtid og lur mig om ikke det så bliver fast inventar, på de fleste highend
landevejs cykler.

Design er som bekendt en smagssag, men jeg må indrømme at jo mere jeg kigger på Giant'en og dens lækre detaljer ved
forgaffel, bagstel og den skjulte kabelføring, jo mere gennemført, lækker og aggressiv synes jeg den ser ud. Den har fået
mange thumps-up af spanierne hernede og når selv ens kone som synes man er bindegal og smagsforladt mht sine
cykler siger: den er da meget flottere end alt det andet bras du slæber med hjem, ja så må Giant jo have gjort et eller
andet rigtigt.

Opsummering: skal du ud og vippe Jens Voigt af pinden på timerekorden, eller køre med i cremen af licenstoppen
herhjemme, så har du lige spildt tre minutter af dit liv på en ligegyldig test. Men vil du have en superlet og velkørende racer,
der kan begå sig i de fleste terræner og cykelløb og som sikrer at resten af søndagen ikke foregår på sofaen, i totalt
smadret tilstand, så er Giant's Defy serie et seriøst bud på din nye racer.

Tak til Giant for lån af cykel.

Thomas Ammentorp

Underkategorier